Gødning til havens planter, græsplænen og grøntsagerne

Alle planter skal have noget at leve af og Strands Blomster har alle typer af gødning til haven med de rette forhold af særligt N-P-K samt mikronæring fra den anerkendte serie “Hornum”.

Den flotte grønne græsplæne kræver “Plænegødning” et par gange gange om året, første gang i april og anden gang i juni. Ved at give NPK gødning nedsætter du samtidig risikoen for mos i græsplænen.

Til sommerblomsterne i krukker og bede tilføres enten fast “Havegødning” 3-4 gange i løbet af sommerhalvåret eller flydende “Hverdagsgødning” hver 2. uge

Grøntsagerne kræver særligt meget gødning, det gælder særligt kål og porrer, der skal have gødning 3 gange i sæsonen, men også krydderurterne. Du kan anvende “Havegødning” til grøntsagerne

Der er en række specialgødninger, som er tilpasset de særlige vilkår for nogle planter. “Rosengødning” er selvfølgelig til roser, mens “Rhododendrongødning” skal benyttes i surbundsbedet til fx rhododendron, Hortensia, Blåbær, Skimmia, Lyng m.fl.